Mejerivaenget 46

tirsdag, oktober 31, 2006

Jordmoderbesøg

I dag var vi til jordemoder. Fra nu af skal vi til jordemoderkontrol hver 14. dag indtil fødslen. Vi fik også at vide at en fødsel på ethvert tidspunkt indenfor de næste 5 uger fra og med i dag er en rettidig fødsel. Men sandsynligheden for at der går mere end tre uger (og dermed uge 40) er meget stor, da det er den første fødsel.
Vægten blev anslået til ca. 3000 gram. Jordemoderen kunne også konstatere at Bebs havde vendt sig rigtigt og "stod fast" med hovedet. Så hun vender sig næppe mere.
Vi skal til næste kontrol den 14. november.

Som sædvaligt fik jeg gaflet en hel stak pjecer og foldere. jeg har kun fået læst halvdelen af dem jeg tog sidst. Men jeg har dem og jeg ved hvor de er. :-)

I går blev vi færdige med at male vores nye plade til at lægge ovenpå badekarret. Vi bruger alligevel aldrig badekarret og så tænkte vi at vi kunne få badekarret til Bebs op i en bedre arbejdshøjde, samt generelt pynte og "hygge" lidt på badeværelset. Så nu er maja på jagt efter nogle puder. :-)
Viller har været ude og undersøge hvad det nu er for noget.